FVU

FVU er et GRATIS tilbud for både danskere og indvandrere. Hvis man har brug for at forbedre sin skrivning, læsning og stavning (dansk) eller matematik i hverdagen, på jobbet eller som hjælp til sin uddannelse, kan FVU være løsningen. Man kan bruge FVU til at opnå et fagligt niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen. 

Forberedende voksenundervisning foregår trinvis 

FVU-dansk og FVU-matematik er bygget op i trin og kan afsluttes med trinprøve:  

  • Dansk består af 4 trin, hvor trin 4 er det højeste.   
  • Matematik består af 2 trin, hvor trin 2 er det højeste. 
  • FVU Start består af et trin og er for dig, der gerne vil styrke dit mundtlige dansk. 

Undervisningen foregår både i dagtimerne og om aftenen.  

Før du kan starte på FVU, aftaler vi tid til en test, for at tjekke om du er i målgruppe, og så vi kan finde det rigtige trin til dig.  

Hvad kan FVU bruges til? 

Trinnene er adgangsgivende på forskellige områder:  

  • Adgang til uddannelse:   
    Når du har bestået FVU trin 2 i matematik og FVU-trin 4 i læsning, kan du søge ind på en erhvervsuddannelse eller SOSU grundforløb.  Disse trin svarer til, at du har en 9. eller 10. klasses afgangseksamen med mindst 02. Der kan dog være forskellige krav på de forskellige uddannelser, så undersøg altid, hvilke krav der stilles til den uddannelse, du ønsker.  
  • Ansøgning om statsborgerskab:  
    Hvis du har bestået FVU dansk, trin 4, kan du bruge det i din ansøgning om statsborgerskab 
  • Ansøgning om permanent ophold:  
    Hvis du har bestået FVU dansk trin 2 eller 3 kan du bruge det i din ansøgning om permanent ophold.  

FVU-dansk 

Der er mulighed for at gå på hold henholdsvis i dagtimerne og om aftenen.  

Kontakt sprogskolen for de præcise dage og tidspunkter på sprogcenter@kalundborg.dk eller på 59535790.  

Du kan også kontakte FVU koordinator, Bente Nørregaard Arildsen på mail: bena@kalundborg.dk  eller på tlf.: 91166526. 


FVU-matematik

FVU-matematik foregår i dagtimerne.  

Kontakt sprogskolen for de præcise dage og tidspunkter. Du kan også sende en mail til Mette Nielsen: mtns@kalundborg.dk